Vi ankom til Theresienstad tidligt mandag morgen efter en lang bustur. Vores danske guide freelance Henrik viste os rundt på stedet.Det viste sig dog hurtigt, at det var langt fra hvad vi havde forestillet os. Det var slet ikke nogen udryddelseslejr eller dødslejr, som det populært kaldes, men mere en såkaldt mellem-lejr og fængsel, der sørgede for transporteringen og videre deportering af jøder, krigsfanger mm.
Der døde ca. 35.000 mennesker af følgerne af de ekstreme forhold i lejren, hovedsageligt sygdomme og sult. Ud af dem var det kun ca. 200 der blev henrettet.
Inden vi tog afsted havde vi arbejdet med ondskab i filosofi - i den forbindelse havde vi arbejdet med Rudolf Höss, som var kommandant i Auschwitch, og var ansvarlig for op mod 1,1 millioner mennesker liv. Derfor virkede de 35.000 døde, næsten ligegyldigt i forhold til de mange mennesker der døde i bl.a. Auschwitch. Dette bekræfter godt ordsproget:
Én død er et mord, 10 er en tragedie, 1000 menneskers liv er statistikDe forfærdelige forhold gjorde dog stadig indtryk. Bl.a. nedenstående billede hvor op mod 400 mennesker blev stuvet sammen på sølle 200m2. Derudover skal man skal dog stadig huske på at de stod for deportering til nogle af de værste koncentrationslejre.
Vi så disse fine pæretræ, hvor jeg følte mig fristet til at snubbe en pære, indtil jeg hørte at de var sået på resterne af en massegrav.
![]() |
| Dødens pæretræ? |
Ankomst på hotellet
![]() |
| Kort over prag med vores hotel indtegnet |
Efter noget hurtig aftensmad begav vi os ud i Prags natteliv. Vi startede på et af de lokale værtshuse, hvor der primært sad gamle mennesker og drak deres øl i ro og fred. Det skulle vi dog hurtigt få spoleret i særdeleshed Kenneth, der blev ved med at råde Suspekt sange, indtil bartenderen bad os skride inden de ringede til politiet. Kenneth dit skvat!!! Nå men så måtte vi jo begive os videre. Efter vi havde ringet til de andre, begav vi os ned på den bar/diskotek de befandt sig på. Det viste sig at være en rigtig god idé. Sigurd havde allerede smadret 2 glas, og der gik ikke længe før det fjerde røg på gulvet :)
Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg kom hjem, men hovedet dunkede hvert fald rigeligt næste morgen.
Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg kom hjem, men hovedet dunkede hvert fald rigeligt næste morgen.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar